UngDragør: 20510728 Klub: 23462637 // ungdomsskolen@dragoer.dk

Sikkerhedsinstruks, klatring

Sidst opdateret 02.09.14

Sikkerhedsinstruksen formål er at sikre klare retningslinjer for klatring og lignende aktiviteter i Dragør Ungdomsskole. Vi skelner imellem følgende aktiviteter.

Klatring på klatrevægge.

Klatrevægge er installationer som er lavet til formålet og er godkendt og testet til klatring efter de aktuelle regler. Det kan være tale om pladebeklædte konstruktioner samt træer, siloer eller lignende med påsatte greb og sikringsmuligheder.

Norm for sikkerhed ved klatrearrangementer, udarbejdet af Dansk Klatreforbund, skal følges.

Instruktørkrav. Minimum instruktør1 (minimum instruktør 2, hvis der skal klatres førstemandsklatring og minimum instruktør 3 hvis der laves rappelling).

Træklatring.

Træklatring foregår i træer som ikke er forberedt til klatring på forhånd. Instruktøren udvælger de træer som der skal klatres i. Norm for afholdelse af åbne arrangementer med træklatring, udarbejdet af Dansk Træklatre Forening skal overholdes. Dette indbefatter at deltagerne bærer hjelm.

Ejer eller skovfoged skal godkende afholdelsen af arrangementet. 

Instruktørkrav: Træklatreinstruktør

Klippeklatring.

Klippeklatring foregår på klipper med eller uden permanente sikringsmuligheder (bolte). Klippen som der skal klatres på udvælges af instruktøren.

Norm for Toprebsleder på klippe, Dansk Klatreforbund, skal overholdes.

Instruktørkrav: Toprebsleder (kun rappelling og toprebsklatring), Klippeklatreinstruktør.

Klatreparker (Via Ferrata).

Klatreparker er sammenhængende installationer på klippe, bygninger eller i træer med permanente sikringsmuligheder, hvor det klatres som via ferrata. Klatreparken skal være godkendt efter gældende regler. 

Klatreparkens instruktør varetager klatringen og det er parkens regler for klatringen der er de gældende.

Lave rebbaner

Ved lave rebbaner forstås slacklines, ”kommandokravl” over vand, opspændte statiske reb eller lignende, hvor den der klatre ikke kommer mere end 1 meter over jorden med sit laveste punkt.

Instruktørkrav: intet. Personen der varetager aktiviteten skal have viden om sikkerhed ved brug af udstyret.

Tårnet på Kongelundsfortet

Udkigstårnet på Kongelundsfortet bruges til flere klatrerelaterede aktiviteter. Tårnet skal være godkendt til klatreaktiviteter efter gældende regler. Tårnet er indrettet med træktestede sikringspunkter, som instruktøren skal kende til. Instruktøren skal selv etablere ankre. 

Instruktørkrav: Instruktør 3, Toprebsleder, Klippeklatreinstruktør

Udstyr

Alt sikkerhedsudstyr der anvendes i Dragør Ungdomsskole skal være CE og UIAA godkendt. Producenternes anbefalinger om anvendelse, kassering og holdbarhed følges.

Førstehjælp

Alle undervisere i Dragør Ungdomsskole der varetager undervisning i friluftsliv er i besiddelse af et godkendt og opdateret førstehjælpskursus.

Samtykkeerklæring

Til alle former for klatring, med undtagelse af lave klatrebaner skal der indhentes samtykkeerklæringer fra barnets værge. Dog ikke ved undervisning i Friluftsskolen af folkeskoleeleverne. Her er der oplysningspligt til om aktiviteten til forældrene.