Mere information

En rejse du aldrig glemmer!

Vi har vores egen private polar guide med, da Gregers Gjersøe følger med på hele rejsen. Mange af jer kender sikkert Gregers fra POLARSKOLEN i 7. klasse

Vi skal opleve den Grønlandske sommer med to overnatninger i Kangerlussuaq og fem overnatninger i Ilulissat i Diskobugten. Det bliver uden tvivl en fantastisk oplevelse.

Kangerlussuaq og Indlandsisen

Vi flyver til Kangerlussuaq, kun 4,5 timers flyvning fra Danmark.

Vi lover dig at når flyet nærmer sig Grønland, og Nunatakkerne (fjelde der stikker op over is overfladen) kommer til syne under os, så bliver der tæt pakket ved vinduerne. Kangerlussuaq er en tidligere amerikansk base og indgangsporten til Grønland. Bygden Kangerlussuaq ligger kun 25 km fra den fantastiske Indlandsis. Vi overnatter to nætter på et hyggeligt vandrerhjem tæt på lufthavnen.

Vi skal på tur ind til Indlandsisen, med terrængående køretøj. Vi lover dig at den tur glemmer du aldrig. Vi kører ud til isen i et specialbygget køretøj og det er et meget specielt øjeblik at stå og kigge ud over den fantastiske Indlandsis. I Kangerlussuaq er der flere gode vandremuligheder, både korte og længere tur og mulighed for at leje mountainbikes. Vi får uden tvivl travlt.

Hold godt øje, for hvis der er en stor sten der ser ud til at bevæge sig, så kan det være en Moskusokse. Moskusoksen lever vildt i området og kan færdes frit over alt. Så vi kan være heldige at se dem.

Ilulissat og Isfjorden

Efter to overnatninger i Kangerlussuaq flyver vi til Isbjergenes by Ilulissat, som uden tvivl er Grønlands mest populære destination. De gigantiske isfjelde og Ilulissat Isfjord, der figurerer på UNESCOs Verdensarvliste, er en oplevelse for livet.

Vi tager på korte eller længere vandreture til Isfjorden, vi skal på byvandring og besøge bl.a. besøge en skole og Knud Rasmussens fødehjem, som nu er museum. Isfjordens smukke isfjelde danner kulissen for en gåtur til den gamle boplads Sermermiut. Gennem 4000 år boede de forskellige inuitkulturer på bopladsen. På turen følger vi gangbroen til udsigtspunktet ved Nakkaavik - ”stedet hvor man falder” (Kællingekløften), her serverer Gregers varm kakao, mens vi nyder udsigten, Vi skal også på sejltur, som bringer os endnu tættere på de gigantiske isbjerge. Måske ser vi hvaler!

Efter fem overnatninger på vandrehjemmet i Ilulissat siger vi på gensyn til Grønland. For du får helt sikkert lyst til at komme tilbage og se mere af Grønland. Air Greenland flyver os tidligt om morgenen retur til København via Kangerlussuaq.

Inkluderet i prisen er følgende:

  • Fly København - Kangerlussuaq - Ilulissat retur med Air Greenland på økonomiklasse
  • 2 overnatninger på vandrerhjem i Kangerlussuaq
  • 5 overnatninger på vandrehjem i Ilulissat
  • Egen polar guide, fritidsvejleder og udflugter
  • Transfer mellem lufthavn og overnatningssteder

Tilmeld dig nu
Praktiske oplysninger
Lærer
Ledige pladser Der er 5 ledige pladser
Pris 7000kr. Du modtager brev ang. betaling og infomøder
Andre muligheder
Dato, tid og sted

Lørdag d. 3/8 - lørdag d. 10/8 Sted: Grønland Pris: 7000,- kr. Du modtager brev ang. betaling, infomøder m.m.